Mail grænser og politikker på Microsoft 365
1. Modtagegrænser
Alle Microsoft 365-konti kan modtage op til 3.600 e-mails i timen.
Dette gælder både interne og eksterne mails.
Hvis denne grænse overskrides, vil systemet midlertidigt afvise nye indgående beskeder, indtil belastningen falder igen.
2. Afsendelsesgrænser
For at forhindre misbrug og spam er der også faste begrænsninger på, hvor mange mails du kan sende:
- Maks. 10.000 e-mails pr. dag
- Maks. 30 e-mails pr. minut
Overskrides disse grænser, vil Microsoft automatisk midlertidigt suspendere afsendelsesadgangen for kontoen. Dette gøres for at beskytte mod spam og automatiske masseudsendelser.
3. Hvordan måles grænsen
Grænserne måles over en rullende 24-timers periode pr. konto.
Det betyder, at hvis du har sendt mange mails i løbet af en kort periode, vil du først kunne sende igen, når der er gået 24 timer fra de første afsendelser i den pågældende periode.
4. Hvad sker der ved overskridelse
Hvis en konto overskrider en grænse:
- Mailafsendelse bliver midlertidigt blokeret.
- Blokeringen ophæves automatisk, når tidsvinduet (typisk 24 timer) udløber.
- Du modtager som regel en fejlmeddelelse (f.eks. “You have reached the limit for sending messages”) i din mailklient.
5. Sådan undgår du at ramme grænserne
- Undgå masseudsendelser via Outlook – brug i stedet dedikerede tjenester som Mailchimp, Klaviyo eller lignende.
- Fordel afsendelserne over tid – send ikke mange mails på én gang.
- Undgå store vedhæftede filer – store filer kan tælle ekstra i systemets belastning.
- Kontrollér delte postkasser – selvom flere brugere benytter én delt postkasse, gælder grænserne stadig pr. konto.