Gennemgang af Mediebibliotek i WordPress

Mediebiblioteket i WordPress er stedet, hvor du uploader og administrerer billeder, videoer, PDF’er m.m. Nedenfor ser du, hvad du kan uploade, hvad du skal være opmærksom på (størrelse/format), og præcis hvordan du uploader, redigerer og indsætter filer i sider/indlæg. For hjælp: support@siite.dk.

Hvad kan du uploade?

  • Billeder: JPG/JPEG, PNG, WebP (afhængigt af WP-version).
  • Video: MP4 (anbefalet), MOV.
  • Dokumenter: PDF, DOCX, PPTX, XLSX.
  • Lyd: MP3, WAV.
  • Bemærk: SVG er som udgangspunkt ikke tilladt i WordPress af sikkerhedsgrunde.

Inden du uploader (størrelse og format)

  • Billeder – brug:
    • JPG/WebP til fotos. PNG til grafik/ikoner med gennemsigtighed.
    • Maks. dimension (længste side): 1600–2560 px.
    • Filstørrelse: helst under 250 KB (hero/forgrund maks. ca. 500 KB).
  • Video:
    • Hold filen så lille som muligt (komprimer). Overvej at hoste på YouTube/Vimeo og indlejre.
  • Filnavne:
    • Små bogstaver, bindestreger i stedet for mellemrum (fx produkt-billede-01.jpg).
  • Alt-tekst:
    • Kort beskrivelse af motivet (bruges til tilgængelighed og søgning).

Upload filer

  1. Log ind i WordPress-administrationen.
  2. Gå til Medier > Bibliotek.
  3. Klik Tilføj ny.
  4. Træk fil(er) ind på siden eller klik for at vælge fra din computer.
  5. Vent til upload er færdig (se evt. maks. uploadstørrelse, som vises på siden).

Find, filtrer og skift visning

  1. Medier > Bibliotek.
  2. Brug søgefeltet til at finde filer.
  3. Filtrer efter type (billeder, dokumenter, video) eller dato.
  4. Skift mellem Gitter- og Listevisning efter behov.

Slet eller udskift en fil

  1. Medier > Bibliotek > klik på filen.
  2. Klik Slet permanent for at fjerne filen.
  3. For at udskifte: upload den nye fil og indsæt den nye fil i siden/indlægget i stedet for den gamle.
Besvarede det dit spørgsmål? Tak for din feedback Der opstod et problem med at indsende din feedback. Prøv venligst igen senere.

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os